Behandling til kat

  • Vi anbefaler at få foretaget et årligt sundhedseftersyn af din kat. Et år lang tid for en kat, hvor meget kan ske. Ved at fange eventuelle problemer i opløbet, vil mulighederne for at gribe effektivt ind, være langt bedre.

    Ved sundhedsundersøgelsen fås et billede af din kats sundhedstilstand og trivsel, ud fra et eftersyn af bl.a. øjne, ører, tænder, hjerte. Undersøgelsen tager typisk 10-15 min.

  • For at sikre din kats ellers killings helbred, anbefaler vi vacciner mod de virussygdomme som katten har risiko for at møde i Danmark. Især beskyttelse mod katteinfluenza anbefales, da der er risiko for kronisk infektion resten af kattens liv. Vi anbefaler årlig vaccination af katte, for at sikre konstant dækning mod katteleukæmi.

    I forbindelse med rejse tilbyder vi desuden vaccination mod rabies, evt med udstedelse af pas.

    Vaccinationer foretages altid efter med et sundhedstjek, da det er vigtigt at katten er rask når de gives, både for kattens og virkningens skyld.

  • Hvis din kat ryster mere end normalt på hovedet, eller der er en ubehagelig lugt fra ørerne, kan det være tegn på en infektion. Sort ”kaffegrums” i øregangen kan være tegn på øremider.

    Infektioner i ører hos kat er ikke en almindelig lidelse, men når det ses, skal det tages alvorligt. Ørelidelser er både smertefulde og meget genererende, og det er derfor vigtigt at få det undersøgt.

    Vi tilbyder udredning af årsag og behandling efter behov, både mod smerter og infektion.

  • Hvis din kat kniber øjnene sammen eller viser tegn på smerte omkring øjne/hoved, kan det være et tegn på en smertefuld skade. Øjenskader kræver akut opmærksomhed, da de kan udvikle sig hurtigt og påvirke synet. Det er derfor vigtigt at du ringer til dyrlægen hurtigst muligt hvis du har mistanke – også udenfor åbningstid.

    Vi tilbyder udredning af årsag og behandling efter behov, både mod smerter og infektion. Eventuelt kan det blive nødvendigt at henvise til en øjenspecialist.

  • Det bedste, du kan gøre for din kats tænder, er at holde øje med dem regelmæssigt. Katte har en særlig tendens til at udvikle smertefulde huller i tænderne (FORL).

    Tørfoder kan hjælpe med at reducere dannelsen af tandsten, men det er ikke en fuldstændig løsning. Børst gerne kattens tænder, hvis du kan.

    Ubehandlede tandproblemer kan være meget smertefuldt og føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, da infektionen kan sprede sig til andre dele af kroppen, herunder hjertet.

    Vi tilbyder forebyggende behandling ved fjernelse af tandsten, og er skaden sket, kan vi afhjælpe problemet. Vi anvender ikke tandrøntgen i udredningen.

  • I mange tilfælde kan man som ejer selv behandle sin kat for pludseligt opstået diarré og/eller opkastning, forudsat at dyret ellers er upåvirket. Læs mere om hvordan her.

    Katte kan ikke tåle faste. Vi anbefaler derfor skånekost i meget små måltider 6-8 gange om dagen, gode bakterier til tarmen (f.eks. Zoolac) og evt. elektrolytter. Er det hårboller katten kaster op, vil kattemalt kunne hjælpe.

    Kontakt os på Dyreklinikken Klingeberg, hvis katten kaster meget op, bliver dårlig, har blodig diarré, taber sig, er dehydreret, er en killing, er gammel eller lider af andre sygdomme (fx sukkersyge, dårligt hjerte, dårlige nyrer eller dårlig lever).

  • Hvis din kat ændrer sit tisse-mønster, får blod i urinen eller bliver urenlig, kan det være tegn på alt fra infektion til sten i urinrøret, der blokerer urinvejene (særligt hos hankatte). Urinvejsblokering er forholdsvis sjælden, men akut, og kræver hurtig behandling. Det er derfor vigtigt at du ringer til dyrlæge hurtigst muligt hvis du har mistanke – også uden for åbningstid.

    For at stille den rette diagnose anbefaler vi en urinprøve, som du kan tage derhjemme og få analyseret hos os. Det kan være en god hjælp at anvende et prøvetagningskit til kattebakken. Kittet kan du købe på klinikken.

    Vi tilbyder udredning af årsag og behandling efter behov. Den korrekte behandling afhængeraf en præcis vurdering.

  • Når din hankat bliver kønsmoden, er kastration nærmest en nødvendighed. Primært for at undgå uønsket urinlugt og – markering. Det mindsker tendensen til at strejfe, hvilket reducerer risiko for ulykker og slagsmål, samt hindrer formering og dermed færre uønskede killinger i Danmark.

    Vi tilbyder kastration af din kat fra 8-10 mdrs. alderen og gør det oftest sammen med øretatovering og chipmærkning. Bivirkninger er ikke mange, primært øget appetit, hvilket kræver tilpasset fodring.

  • Når din hunkat bliver kønsmoden, er sterilisation nærmest en nødvendighed. Hunkatte har mange og højlydte løbetider og et stærkt behov for at få killinger. Sterilisation mindsker risiko for livmoderbetændelse og brystkræft.

    Vi tilbyder sterilisation af din kat fra 8-10 mdrs. alderen og gør det oftest sammen med øretatovering og chipmærkning. P-piller bruger bruges meget sjældent, da de øger risiko for kræft markant.

  • Hvis din kat kommer ud for sygdomme, der kræver operative indgreb, kan vi tilbyde behandling af flere kirurgiske lidelser f.eks. fremmedlegeme i hud/tarm, tumorers i hud/brystkirtler, livmoderbetændelse mv.

  • Selv om langt fra alle sygdomstilstande lader sig afsløre, kan en blodprøve hjælpe med at vurdere din kats aktuelle helbredstilstand og tage højde for evt. ændrede forhold inden narkose. Især blodmangel, infektionstilstande og nedsat lever- eller nyrefunktion vil i mange tilfælde kunne opdages i blodprøven og kan være nyttig viden umiddelbart inden bedøvelse.

  • Når din kat skal i narkose, bliver du bedt om at faste den i 6 timer før narkosen, for at undgå kvalme og opkastninger. Vand kan gives til et par timer før aftalen. Katten bør holdes inde natten før aftalen – så har du styr på den og hvad den spiser.

    Ligesom hos mennesker er der et lille men – der er altid en (meget lille) risiko ved narkose. I meget sjældne tilfælde kan din kat dø i forbindelse med narkosen.

    Vi har meget erfaring med vores valg af narkose og starter en injektions narkose kombineret med smertestillende medicin. Katten kommer i dyb bedøvelse af denne medicin og refleksfrihed i svælget opnås med lokalbedøvelse. Så lægges en tubus i luftrøret, og     igennem denne gives ilt og evt. bedøvelsesgas. Det sikrer en stabil og kontrolleret bedøvelse. Kropstemperaturen holdes stabil under hele proceduren, med varmepude og tæpper.

    Efterfølgende er der en langsom opvågning, hvor din kat får en modgift til narkosen og gradvist kommer til sig selv. Den er lidt slinger og forvirret. Din kat skal holdes varm og begrænses i at springe op for at undgå at falde ned, når den for tidligt opfører sig som den plejer. Træthed kan fortsætte nogle timer, og at komme sig fuldt ud kan tage et døgns tid.

  • Det er altid svært at beslutte om et elsket kæledyrs livsværdi er så ringe, at det er på tide at sige farvel.

    Kun de færreste kæledyr vil sove “stille ind”, hvis vi undlader at gribe ind. Vi er nødt til at tage ansvar for at give katten et godt og indholdsrigt liv – OG en anstændig, smertefri død.

    Vær ikke bange for at tage emnet op i god tid før det bliver aktuelt, det kan være godt at tale om, hvordan I træffer afgørelsen og hvor jeres grænser går. Det kan være med til at afklare noget af usikkerheden om forløbet.

    Skal dyret hjem at ligge i haven eller sendes til kremering sammen med andre kæledyr? Alternativt kremeres for sig selv og udleveres i en urne.

    Dyret skal naturligvis ikke være alene på den sidste rejse – en i familien skal med være som støtte.

    Selve forløbet er er stille og roligt, med en beroligende/bedøvende indsprøjtning først, så der går 5 10 minutter før dyret sover. Selv om dyret er i dyb bedøvelse, skal man være forberedt på, at dets øjne vil være åbne.

    Derefter giver vi yderligere et bedøvende middel i en blodåre på forbenet, det sidste er en overdosis som stopper hjertet. Døden indtræder, når hjertet holder op med at slå, men der kan stadig være reflekser tilbage. Fx er det helt normalt, at der ses nogle enkelte dybe vejrtrækninger, efter at dyrlægen har lyttet på hjertet og har konstateret, at det er stoppet.

Du kan altid finde det relevante priser på behandlinger på vores prisliste.