Rejseregler

Før man tager sin hund og/eller kat med til udlandet, er det vigtigt at sætte sig ind i de regler, der gælder for rejse med kæledyr.

Reglerne kan blive lavet om med kort varsel. Hold dig altid opdateret på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Vi kan hjælpe dig med de nødvendige vacciner, rådgivning og EU pas til selskabsdyr.

Rejseregler for kæledyr

Før du tager dit kæledyr med ud for Danmarks grænser, skal du undersøger reglerne for rejse. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om reglerne for de enkelte lande – inkl. rejse til Bornholm via Sverige. 

Vær især opmærksom på, at der gælder særlige regler, når man skal have hunden/katten med retur til Danmark efter fx en ferie til Tyrkiet eller andre lande uden for EU, da dyret ofte 4 måneder i forvejen skal være rabiesvaccineret og blodprøvet.

Rejse til EU-lande (inkl Danmark, men undtagen fx Norge, UK, Irland og Malta)

  1. Korrekt ID-mærkning – ID-mærkning kan enten være ved mikrochip eller letlæselig tatovering. Bemærk at fra d. 3. juli 2011 vil kun mikrochip være acceptabel.

  2. EU-pas til selskabsdyr – Hunden/katten/fritten skal foruden ID-mærkningen have det blå EU-pas til selskabsdyr, som udstedes af den praktiserende dyrlæge.

    Pas til hunde, katte og fritter udstedes af den praktiserende dyrlæge.

    Vaccinationer (rabies) og evt. blodprøvesvar samt behandling mod flåter og bændelsorm attesteres af dyrlægen i passet.

  3. Gyldig rabiesvaccination – Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før afrejsen. Har dyret allerede har rabiesvaccination, og er den stadig gyldig, behøver man ikke at vaccinere dyret på ny. Hvis  dyret revaccineres rettidigt i forhold til den forrige vaccination, skal der ikke ventes 21 dage, og man kan rejse straks efter.

    Vi anfører i dyrets pas, hvor længe vaccinen gælder.

  4. Personledsagelse – Dyret skal være ledsaget af enten ejer eller en anden fysisk person (dvs IKKE et transportfirma). Formålet med transporten må ikke være at sælge/give dyret videre til en anden. Hvis ejer (navn i passet) ikke selv rejser med hunden, så skal dyret ledsages af en fuldmagt.

Regler for rejse med hund/kat til Sverige

Bemærk venligst at reglerne for rejse til Sverige er blevet lempet fra 1. januar 2012, så følg ovenstående link og find ud af, hvilke regler, der gælder for dit dyr.

Generelt skal dyret blot have et pas, være chipmærket, have gyldig rabiesvaccination, men ankomsten skal stadig meldes til de svenske myndigheder.

Transit til Bornholm via Sverige

Når man skal til Bornholm, gælder de samme regler, som når man skal til Sverige. Så dyret skal have pas, være chipmærket, have gyldig rabiesvaccination  og ankomsten skal meldes til de svenske myndigheder.

Regler for rejse med hund/kat til Norge

For at kunne tage sin hund med til Norge, skal den være ormebehandlet  af en dyrlæge mindst 24 timer og højest 120 timer før indrejse i Norge. Ormebehandlingen gælder ikke katte og fritter. Derudover skal dyret naturligvis stadig have et pas, være chipmærket og være gyldigt rabiesvaccineret. Læs evt. mere på Mattilsynets hjemmeside.