Nytårsangst

Tiden omkring årsskiftet kan være en hård tid for dit kæledyr. Forbered dig i GOD TID og tænk på at du har ansvar for at din hund/kat kommer godt igennem det.

Især mange hunde viser tegn på angst. De gisper, er rastløse og gemmer sig – eller er mere kontaktsøgende.

Katte er ligeså påvirkede, men er mere private og gemmer sig oftest. Lav en god hule i et skab eller under sengen.

Lyd træning, hvor du går LANGSOMT frem og i god tid, er den bedste forebyggelse. Anvend belønningsbaseret træning, f.eks. med godbidder, og husk at det tager tid at komme i mål.

Der findes flere håndkøbs produkter, der i nogle tilfælde kan lindre angst. Heraf nævnes et par stykker. Aptus Relax findes som godbid/flydende. De indeholder udvalgte proteiner og vitaminer. Adaptil/Feliway virker med feromoner som lugtløse signalstoffer, virker artsspecifikt og findes som spray, diffusere og halsbånd.

Angst dæmpende receptmedicin kan blive nødvendigt, men det er vigtigt at opsøge dyreklinikken i god tid (sidst i november vil være passende) for at finde den bedst mulige løsning til netop din hund/kat.