Lidt om Dyreklinikken Klingeberg

Dyreklinikken Klingeberg åbnede i lokaler i Skovsøgade i 1984, på initiativ af dyrlæge Birgit Poulsen . Siden flyttede klinikken til større lokaler i Klingeberg, og her har vi de sidste godt 30 år haft til huse. Klinikken er en uafhængig klinik, dvs ikke medlem af en dyrlægekæde. Vi mener, at det giver os den bedste mulighed for at agere frit og fastholde det værdigrundlag, vi gennem alle årene har været fokuseret på, nemlig at yde den bedst mulige behandling af vores patienter i et trygt og rart miljø.

 Vores fokus er dit kæledyrs trivsel. Vi har mange års erfaring og kan tilbyde et bredt udvalg af behandlinger og services. Vores lille team består af 1 dyrlæge og 1 veterinærsygeplejerske (fagsygeplejerske i narkose), som har arbejdet sammen gennem mere end tyve (?) år og som begge har en stor passion for dyrs sundhed og velvære.   Birgit Poulsen er stadig ejer af klinikken.

Mange af vores klienter er kommet her gennem mange år, og efterhånden er det deres børn og børnebørn, der kommer her med deres dyr. Det er dejligt at kende folk og ikke mindst deres dyr, gennem hele livet. Det giver os også den bedste mulighed for at yde den optimale hjælp og til at have et tæt samarbejde med vores klienter. Og vi har naturligvis altid plads og lyst til at tage godt imod nye ejere og deres dyr, uanset om du bor i Høng, Korsør, Sorø eller Slagelse.